Strategi for min forskning

Er der virkelig normale mennesker, der lægger strategi for deres hobby?

Jeg udformede strategien i oktober 2003, på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for at træffe en række beslutninger, for at målrette indsatsen. Jeg bringer strategien her, fordi den måske kan bruges som inspiration for andre begyndere.

Hvorfor strategi for en hobby?

Jeg startede min slægtsforskning "i det små" i december 2002, og satte første gang mine ben på Landsarkivet for Sjælland mv. den 6. februar 2003. Siden har det udviklet sig til en stor, tidskrævende og givende hobby. Mængden af data er voksende; jeg har været optaget af både at komme i gang, lære teknikken, lære at læse lidt gotisk og ikke at tabe tempo/gå i stå. Var der noget, jeg ikke kunne finde ud af, kastede jeg mig over andre aner. Det betyder, at jeg så at sige har "sat rammeværket" for adskillige dele af min slægt, men det betyder på den anden side også, at der er mange "huller" rundt omkring. Og lige nu er jeg gået i stå med flere grene.

Nu oplever jeg et ønske om at fokusere på en enkelt gren af slægten for så at sige at "runde den af" og derigennem arbejde mig gennem de problemer, jeg er stødt på. Fordelene herved er det indbyggede incitament til at:

• stifte bekendtskab med flere kilder end de primære (kirkebøger og folketællinger),
• lære mere om én enkelt egn,
• besøge lokalarkivet på den egn og måske tage aktuelle billeder af forskellige lokaliteter,
• udbygge min viden om historie,
• finde efterkommere, der er interesserede i resultaterne, der skal udbygges med mere historie,
• give personerne liv; de skal ikke "kun" være et sæt af datoer. På den anden side skal de datomæssige mangler, der selvfølgelig p.t. er, rettes op, og
• få mere udbytte af det enkelte arkivbesøg, fordi det bliver ekstremt målrettet.

Baggrund for projektet:

Historie - og i særlig grad de almindelige menneskers historie - har altid interesseret mig. Jeg har altid syntes, det var spændende med oldefar Stegemüller, der "kom fra Tyskland, vist nok Baden Baden, og som lavede hatte, og som vist egl. kun hed Stegmüller, fordi der var en præst, der engang skrev forkert"; jeg har altid slået navnet Stegemüller op, hvis jeg kom forbi et værk, der havde en alfabetisk navneliste (men jeg har stort set aldrig fundet noget). I 1993 traf jeg en person, der havde kendt de "gamle Stegemüllere" på Brede Klædefabrik, og jeg fik nogle oplysninger, om deres børns navne; men interessen var det tidspunkt ikke stor nok, tiden var knap og jeg havde ikke den ringeste idé om, hvordan jeg skulle gribe det an.

Min tilgang til slægtsforskningen skulle da også blive en helt anden: Jeg ønskede at finde det børnehjem, hvor jeg var i 13 måneder, før jeg blev en Stegemüller. Jeg fik hjælp til dette hos Statens Arkiver (Landsarkivet for Sjælland mv.), og min egen historie for den periode, som jeg aldrig havde kendt og altid havde ønsket at kende, dumpede ind ad brevsprækken i december 2002. Mine første arkivalier handlede således om mig selv! Det gav blod på tanden, og nu genopstod idéen om at finde ud af, hvem oldefar var, og hvad der egl. blev af de af hans syv børn, jeg aldrig havde truffet (det vil sige, der er tale om min farfars søskende), og fik de ikke nogle børn? og var der ikke andre Stegemüllere end mig?

Status

Det jeg egl. ville, nemlig bare at "finde lidt om oldefar Stegemüller" og hans aner, har ikke været den helt store succes (endnu). Jeg er kun blevet en anelse klogere på hans forældre, bedsteforældre og familie; men hans efterslægt her i Danmark, er det gået relativt godt med. Jeg har fået kontakt med to af hans børnebørn og tre af hans oldebørn.

Den 4. oktober 2003 har jeg i min database 1.069 personer fordelt på 384 familier. Visse grene er godt belyst, og jeg har selv foretaget alle opslag, mens andre grene er bygget op primært vha. kontakter via GEDCOMP og websites samt FamilySearch og Folketællinger på nettet. Jeg føler mig i tiltagende grad overbevist om, at jeg selv ønsker at se alle personer i kirkebøger og folketællinger mv., da jeg til tider ser de mest mærkværdige resultater fra andres hånd (data om mig selv er for eksempel ændret), og generelt savner jeg kildeangivelser. Et delmål er, at der til slut ikke skal være privatpersoner angivet som kilder i min database.

Jeg har netop skiftet fra WinFamily til Brothers Keeper, hvis udskriftsmuligheder synes at være bedre; og jeg har udfoldet ihærdige anstrengelser for at skaffe billeder; det har jeg haft et vist held med.

Jeg er blevet relativt god til at finde kilderne, at anvende Statens Arkiver og i nogen grad til at benytte Internettet til at finde data, kilder og kontakter. Den gamle skrift volder imidlertid tiltagende problemer; er dog begyndt på at øve mig - simpelthen ved at lave "skriveøvelser" - bogstav for bogstav. Besøget på Rigsarkivet d.d. afslørede, at det faktisk er en metode, der virker; jeg kunne denne gang læse mere end gætte. Det var glædeligt.

Mål

Skrive en lille "slægtsbog" for alle grene af familien, hvor alle hårde data er kontrolleret ved selvsyn. Minimum er at få mine egne tip²oldeforældre med. Med dette led er perioden tilbage til omkring 1800-tallets start inkluderet. Flere slægtsled betragtes som bonus.

Facts (minimum):

Fødsel/dåb

Vielse

Død

Illustrationer: Personerne skal have "liv" og en historie, i det omfang det er muligt. Der må gerne være en eller anden form for illustration til hver person (for eksempel billede fra kirkebog, af kirken eller et aktuelt on location billede.

Tidsbilleder: Relevante Danmarkshistoriske begivenheder omtales. Det skal ikke vokse til tusinder af sider, men det er for eksempel rart lige at vide, hvem der er konge, eller at være bekendt med andre begivenheder, der med sikkerhed har påvirket personens gang på jorden. Store verdenshistoriske begivenheder nævnes for at få personerne og deres liv sat ind i et større perspektiv.

Afgrænsning:

Aners søskende og disses ægtefæller medtages

Aners søskendes børn betragtes som "bonus", og de medtages, i det omfang de er tilfældighedsfund

Mandslinien prioriteres, hvis der er seriøse problemer med kvindelinien

Det videre arbejde:

Step 1 er at vælge hvem af de 1.069 personer der skal danne udgangspunkt (være proband) for det videre arbejde. Der er altså teoretisk set 1.069 muligheder! Jeg vælger Niels August Christensen, som er min mormors far - min oldefar og min ane # 14.

Baggrund for dette valg:

• Der er potentielle levende interessenter til resultaterne
• Han har en interessant død (selvmord)
• Slægten er tilsyneladende uopdyrket af andre slægtsforskere
• Der er et lokalarkiv inden for rækkevidde (i Vig, Ods Herred)