Artikel til Slægt og Data 1/2006

Thyregod Kirkegård på nettet

Det er ingen nyhed, at slægtsforskning kan føre uventede dimensioner med sig. Artiklen handler derfor ikke om en nyhed men om processen, der førte til, at Thyregod Kirkegård er digitaliseret.

Leif og jeg skulle til 'Københavnerforeningens slægtsforskerdag'. Leif bor i Jylland ikke så langt fra Thyregod. Som værtindegave og som tak for overnatningen udi den kongelige residensstad fik jeg to cd-rommer med 922 billeder af gravstene fra Thyregod Kirkegård. Det havde taget ham tre dage at tage billederne; sådan en gave forpligter. Jeg havde lyst til at se den enkelte sten, og til at se, om der skulle være nogle af de datoer, jeg manglede, for at fuldende billedet af mange slægtninge i Thyregod sogn. Men at se dem systematisk; hvordan gjorde man nu det? og hvorfor ikke dele resultatet med andre, når først arbejdet var lavet?

Per og jeg skulle med toget til Viborg og retur - det vil sige, jeg havde pludselig samlet omkring ni timer med én, der ved alt om databaser, php og om massebehandling af data. Det måtte udnyttes. På rejsen kom vi så langt, at vi havde alle grundbestanddelene til tre tabeller i MySQL, (1) afdøde 2) link til billedet af gravstenen og 3) en tabel, der kobler afdøde med billedet af gravstenen), en indtastningsformular til oplysningerne på den enkelte gravsten, en side til visning og en søgeside.

Med Connie deler jeg en fjern forfar i Thyregod. Hun og Leif har tidligere samarbejdet om at lægge forskellige kirkegårde på nettet. Leif mente derfor, at Connie kunne være interesseret i jobbet som korrekturlæser. Jeg er både pernittengrynet og omhyggelig, men Connie så alt det, jeg overså.

Selv har jeg været "tasteabe". Det er stort set lige som at beslutte at taste en folketælling. Det betyder, at der er flere gange undervejs, hvor jeg har ønsket det langt væk, og gjort mig tanker om, hvorfor jeg brugte min (kostbare) fritid på en kirkegård, der viste sig primært at indeholde personer, jeg ikke har i min egen database.

Resultatet er at finde på min side om Thyregod. Vi synes, det er blevet funktionelt og nydeligt; og jeg kan se, siden bliver brugt flittigt.

Processen

Budskabet i denne artikel er ikke så meget resultatet, men processen hvor fire mennesker, der alle er slægtsforskere, hver især har gjort det, de er gode til. Ingen af os kunne have løst opgaven alene, men i fællesskab har vi gennemført et 'projekt', der opstod ved en tilfældighed, og som måske kan føre andre slægtsforskere videre. Med forskellige styrker og kompetencer er det lykkedes os at gøre en hel kirkegård, der indeholder mere end 1.100 grave, tilgængelig på nettet, fordi målet hele tiden var klart og opnåeligt. Vi har haft et intensivt samarbejde, der mestendels er foregået virtuelt. Når mine egne IT-kompetencer slap op, var Per på pletten - og på mailen, Connie sendte rettelser på mailen, og Leif kunne have sendt billederne på mailen. Nu kan I andre se kirkegården på nettet. Det havde ikke været muligt for bare 10 år siden. Er jeg ene om at mene, at det er en forunderlig tanke?

For mig selv har det været en særdeles lærerig proces. Jeg har længe gerne villet lægge min hjemmeside om til php og MySQL, som de 'skrappe drenge' bruger. Men jeg manglede incitament til at skrive mine sider om og til at omlægge databaserne fra Acces til MySQL, for det fungerede jo godt nok, og det at lægge en side om er en større opgave. De mange billeder fra kirkegården blev igangsætteren. Det har været svært, sjovt, spændende og lærerigt at stifte bekendtskab med php og MySQL, for jeg havde ingen forhåndserfaring med at udforme scripts, og det er kun 1½ år siden, jeg ikke vidste, hvad en HTML-kode var for en fætter.

Tre interessante paralleller mellem slægtsforskning og web(-udvikling):

1. Man skal have et budskab, og man skal have nogle 'kunder'. Det, at der er nogle, der er interesserede i resultaterne, er et incitament dels til at komme i gang, dels til at arbejde videre, også når det hele driller, og man ikke kan se løsninger på de problemer, der opstår undervejs

2. Uden de andre går det ikke. For mig selv har det været gældende både for slægtsforskningen og for web-snedkeriet, at der er andre mennesker, der tålmodigt har hjulpet med de første skridt. Jeg husker den første dag på landsarkivet på Jagtvej i København - det var overvældende med alle kirkebøgerne fra gulv til loft - og min tanke var "Gad vide hvor min oldefar står?" Og jeg fandt da heller ikke noget. Hjem igen, prøve at gøre hjemmearbejdet bedre - og dagen efter var der bid. Hvilken lykkefølelse.

3. Når man har arbejdet længe og intenst med et område (en ane, en familie, en egn, en folketælling, en kirkegård etc.) er det en glæde at kunne dele resultatet med andre på Internettet. Af og til dukker der en mail op i indbakken, hvor en 'kunde' skriver om noget, vedkommende har kunnet bruge fra min hjemmeside eller omvendt: nogle sender supplerende informationer. Det har jeg haft meget glæde af; gode kontakter og samarbejdsflader er opstået ad denne vej.

Hvis du stadig blot går med overvejelserne om at lægge dine resultater på nettet, uanset om det er hjælpemidler til slægtsforskning, eller det er din egen forskning, kan jeg kun opfordre til at gøre disse planer til virkelighed. Det er ikke så svært, når man først kommer i gang - glæden er stor, og der er mange i vore kredse, der er hjælpsomme, når de ser en begynder have problemer.

Efterskrift februar 2006

Første version af denne artikel blev til i december 2005. I mellemtiden er konceptet fra Thyregod genbrugt hos Leif Sepstrup, hvor jeg nu har hjulpet Leif i gang, og vi har importeret informationer fra regneark om flere kirkegårde. Det er lykkedes uden videre, fordi det oprindelige koncept er tilstrækkeligt generelt. Vores scripts er ligeglade med, om kirkegården hedder Ho, Aal eller Thyregod.